C.G.Jungs psykologi

Hvem var C.G.Jung?

C.G.Jung var schweizer og levede hele sit liv (1875 til 1961) i Schweiz. Han begyndte som læge på et psykiatrisk sygehus og interesserede sig for psykoanalysen, som på den tid var i sin vorden. Efter nogle års samarbejde med Freud gik Jung sine egne veje og udviklede den såkaldte analytiske psykologi. Han udforskede især symbolets betydning i sammenhæng med den menneskelige psyke og det ubevidstes manifestationer i drømme, religioner, myter og forskellige kulturers levevis og ritualer. Han rejste til Amerika, Afrika og Indien og lærte om psyken i fremmede kulturer.

Jungs navn er forbundet med begreber som arketyper, animus og anima og det kollektive ubevidste. Han lagde især vægt på, at hvert menneske står i en livslang udviklingsproces, som han kaldte individuation. Ethvert menneske gennemgår sin helt specielle individuationsproces. Den består af indre forvandlinger, som omfatter både relationerne til omverden og relationerne mellem psykens bevidste og ubevidste dele. Processen ledsages ofte af indre billeder og symboler, som kan komme til udtryk i drømme.

Terapien er en mulighed for at støtte og fremme individuationsprocessen.

Bøger af og om C.G.Jung
Der kræves ingen psykologiske forkundskaber af nogen art for terapien. Terapien handler udelukkende om at forholde sig spontant til sin egen indre verden. Men for dem der har lyst til at beskæftige sig med Jungs tanker kommer her nogle henvisninger:

Carl Gustav Jung: Erindringer, drømme, tanker, optegnet og udgivet af Aniela Jaffé, på dansk ved Dita Mendel.
Lindhardt og Ringhof, 1991
Jungs selvbiografi, skrevet i hans sidste år i samarbejde med Aniela Jaffé, hvor der gøres rede for hans opvækst og livsforløb, men også for hans indre oplevelser og tanker om mennesket og psykologien.

Carl Gustav Jung: To skrifter om analytisk psykologi
Gyldendal 2001.
Indeholder:
Om det ubevidstes psykologi (på dansk ved Lene Byrith)
Relationerne mellem Jeget og det ubevidste (på dansk ved Preben Grønkjær)

Som introduktion kan læses:
Ursula Kleinen: Et værende og levende Noget. Om C.G.Jungs To skrifter om analytisk psykologi.
(Matrix, 19.3, Oktober 2002) Se også på denne hjemmeside. Læs her

Carl Gustav Jung: Mennesket og dets symboler
Lindhardt og Ringhof, 1999

Rigt illustreret udgave af forskellige essays om Jungs dybdepsykologi, skrevet af Jung og nogle af hans medarbejdere
(på dansk ved Vagn Simonsen)

Kathrin Asper: Ravnen i glasbjerget: følelsesmæssig forladthed og ny terapi.
Gyldendal
Gennem tolkning af eventyr og skønlitteratur og med eksempler fra sit eget terapeutisk arbejde som analytiker afdækker den schweiziske jungianske analytiker årsagen til narcisistiske forstyrrelser (på dansk ved Hanne Møller)

Kathrin Asper: Barnet i det ubevidste
Gyldendal
Om barnet – vores eget indre barn, det barn vi var engang og barndommen – som motiv i vores drømme (på dansk ved Nanna Thirup)

Nogle citater fra C.G.Jung om drømme

Drømme er ikke tilsigtede vilkårlige opfindelser, men naturlige fænomener, som ikke er andet end det de netop viser. De vildleder ikke, lyver ikke, de hverken fordrejer eller skjuler, men giver naivt til kende hvad de er og mener. De er kun irriterende og forvirrende, fordi vi ikke forstår dem. De laver ingen kunststykker for at sløre noget, men siger det, som udgør deres indhold, på deres egen måde og så tydeligt som muligt. Vi er også i stand til at erkende, hvorfor de er så ejendommelige og vanskelige: erfaringen viser nemlig, at de hele tiden prøver at udtrykke noget, som jeg-et ikke ved og ikke forstår.
(Gesammelte Werke, bd. XVII, s. 121)

Drømmen er den lille skjulte dør i sjælens inderste og mest intime del, som åbner sig i den kosmiske urnat, som allerede var sjæl længe før der fandtes en jeg-bevidsthed og som vil være sjæl langt ud over det som jeg-bevidstheden nogensinde vil kunne nå. For al jeg-bevidsthed er isoleret. Den adskiller og skelner, og ser kun det som kan relatere sig til dette jeg. Jeg-bevidstheden består af lutter indskrænkelser, selv om den rækker til de fjerneste stjernetåger. Al bevidsthed skiller; men i drømmen træder vi ind i det dybere, mere almene, sande, evige menneske, som stadigvæk står i dæmringen af begyndelsens nat, da han endnu var det hele og det hele var i ham, i den forskelsløse natur uden al jegfornemmelse. Fra denne alt forbindende dybde stammer drømmen, selvom den er nok så barnagtig eller umoralsk.
(Gesammelte Werke bd. X, s. 168)